Dansk Fredsforenings småskrifter Nr. 8.

DANSK

FREDSFORENINGS HISTORIE

AF

FREDRIK BAJER

UDGIVET AF

DANSK FREDSFORENING

FØRSTE TUSENDE

KØBENHAVN

JUL. GJELLERUPS FORLAG

1894 

 

1 Fredrik Bajer (1837-1922), dansk løjtnant, forfatter, lærer og pacifistisk politiker som sammen med svenskeren Klas Pontus Arnoldson (1844-1916) modtog Nobels Fredspris i 1908.

2 Julius Gjellerup, (1858-1917), forlagsboghandler.

3 Martinus Truelsens Bogtrykkeri. Kbhvn.

1

FORORD.

Som Foreningens tidligste medlem og det eneste, der siden dens stiftelse har haft sæde i bestyrelsen, er jeg bleven opfordret til at skrive Foreningens Historie 1882—92.

Det må undskyldes, at jeg meget ofte kommer til at nævne mig selv. Det kan ikke undgås, da min egen historie ofte falder sammen med Foreningens i dens første år. Deri ligger intet hovmodigt. Først i de sidste år er Foreningen vokset fra mig,takket være dem, som trådte til i trange tider, da modet var nær ved at svigte mig.

Når kun Foreningens første tiår omhandles, sker det af hensyn til den gode gamle regel, at man ikke historisk må behandle, hvad der ligger nutiden meget nær. For at lette arbejdet ved en fortsættelse føres dog listen over mærkedage og fortegnelsen over hvert års bestyrelsesmedlemmer, der meddeles som tillæg, så nær ind på nutiden som muligt. Desuden meddeles nogle aktstykker (adresser), som har spillet en rolle i Foreningens nyeste historie (se »Indhold« sidste side).

Enhver, som mælder sig til tjæneste for en god sag, kan ikke komme til at gøre tilstrækkelig nytte uden at kende dens tidligere historie. Ønsket om fredssagens almindelige historie kan først skrives, når de forskellige fredsforeningers historie er skreven . Først da bliver det gennem Verdensfredsbureauets samlende og ordnende virksomhed muligt at forfatte fredssagens almindelige historie. Et bidrag til denne skal forsøges ydet her.

København N., d. 21. februar 1894.

F. B.

 

1. Foreningens stiftelse i Rigsdagen 1882.

I London var der — under ledelse af Hodgson Pratt 5 og med støtte af fræmragende engelske parlamentsmedlemmer - stiftet en »International Forening for Voldgift og Fred« . Den begyndte med at søge medarbejdere i andre lande, især blandt rigsdagsmænd .

 

Hodgson Pratt, 1891. National Portrait Gallery, London

I begyndelsen af avgust 1882 modtog jeg i en sælandsk præstegaard, hvor jeg tilbragte sommerferien, en trykt opfordring. Deraf så jeg, at allerede nogle af mine landsmændhavde lovet at virke for sagen i Danmark. Jeg gættede, hvem de som oftest fordrejede navne tilhørte: Philip R. Dam i Oakirkeby , M. Stranddoroo (Moea) og Dr. G. H. Winther, som alle blev gjorte til landstingsmænd, — folketingsmændene C. Inel (Ngaard) og V. Falbe-Hansen 10 . Det kneb for mig at gætte, hvem der betegnedes ved Lavrids Forquisen. Men, da jeg kort efter læste i bladene, at redaktør (af »Ugens Nyheder«) Lavrids Jörgensen havde taget ordet for fredssagen på et møde i Rømersgade 22 , hvor i øvrigt universitetsprofessorerne Goos og Steen

var hovedtalerne i anden retning, så gik der et lys op for mig.

Så snart Rigsdagen var trådt sammen i oktober, søgte jeg samtale med dem, hvis navne jeg havde fundet under den fra London modtagne opfordring. Især hos den

 

5 Hodgson Pratt (1824–1907), engelsk pacifist og redaktør.

6 Voldgift er en metode til løsning af en konflikt, hvorved de stridende parter enes om at lade en udenforstående afgøre den. Ideen om at anvende voldgift til løsning af konflikter er gammel. Den kendes både fra de græske bystater og fra den europæiske middelalder.

7 The International Arbitration and Peace Association.

8 Rigsdagsmænd: Medlemmer af den daværende rigsdags to kamre: Folketinget og Landstinget. Kvinder havde dengang ingen adgang til tinget og ingen stemmeret.

9 Philip Rasch Dam (1823-1900), publicist. Grundlægger Bornholms Tidende i 1866. Medlem af Folketinget for Venstre 1857 ff. valgt i Åkirkeby-kredsen.

10 V. Falbe-Hansen (1841-1932), nationaløkonom.

11 Laurids Jørgensen Ethelberg (1849-1907), uddannet lærer, redaktør, publicist og afholdsmand. Ugebladet Ugens Nyheder grundlægges i 1882

12 Arbejderforsamlingsbygningen, det socialdemokratiske Folkets hus, i København grundlagt 1879. Nu Arbejdermuseet.

13 Carl Goos (1835–1917), højrepolitiker og kongevalgt Landstingsmedlem. Senere kultur- og justitsminister.

14 Adolph Steen (1816-1886) professor i matematik, medlem af Københavns borgerrepræsentation samt medstifter af banken Bikuben.

bornholmske folketingsmand Dam fandt jeg virksom støtte. Vi lod trykke en lille privat indbydelse. Af den fik enhver rigsdagsmand et eksemplar (jeg mindes endnu, at

jeg fik marineminister Ravn til at besørge det, der var bestemt til kultusminister Scavenius , begge ved ministerbordet).

Folketingets formand, Krabbe , havde tilladt os at holde møde i det lange udvalgsværelse bag tilhørerpladsen (på Kristiansborg slot) onsdag d. 18. okt. Kl. 11-12. På dette aftalte de få, som havde mødt, at enhver issær skulde virke for den talrigst mulige tilslutning til et nyt møde sammesteds søndag d. 22. Kl. 2. Det var bedre besøgt. Enkelte fredsvenner udenfor Rigsdagen var også tilstede, således ritmester F. G. C. Döcker (filtteltenes opfinder), redaktør Lavrids Jörgensen og den mand, som mer end de fleste har fortjæneste af Foreningens stiftelse: Viggo Adler (senere redaktionssekretær) . Jeg gik netop i de dage og ærgrede mig over, at engelsk var det af de tre verdenssprog, som jeg kunde dårligst. Vi skulde jo samvirke med en engelsk forening.

Gid vi havde en, som kunde skrive engelske breve! tænkte jeg, da jeg en dag gik ud af folketingssalen, og fik øje på — Adler (som jeg trode i England). »Der har vi manden« sagde jeg, og trak ham ind i

 

15 Niels Frederik Ravn (1826-1910), flere ministerposter fra 1873 til 1900 som krigsminister, marineminister og som udenrigsminister. Dengang var krigsministeriet delt i to ministerier.

16 Jacob Frederik Scavenius (1838-1915), politiker og godsejer. Kultusminister 1880-1891. I 1885 gennemførte han Mundkurvscirkulæret, der forbød lærerne at udtale sig politisk.

17 Christopher Krabbe (1833-1913) jurist og venstrepolitiker, fra 1905 i Det radikale Venstre. Han var medlem af Folketinget i perioden 1864-1884 og igen 1895-1909. I årene 1870-1883 var han Folketingets formand. Sin politiske karriere afsluttede han som forsvarsminister i ministeriet Zahle 1909-1910.

18 Ritmester: Kaptajn ved kavaleriet. Under sammenstødet ved Hjorteballe i den anden slesvigske krig 1864, betitles J. G. C. Døcker som Premierløjtnant.

           19 Baraktelt: Hoslagt undlader jeg ikke efter direktionens anmodning at fremsende overslag over bekostningerne ved anskaffelsen af et Døckersk filttelt til brug ved etableringen af et interimistisk epidemihospital på sindssygeanstalten ved Århus. Teltet har plads til 5 syge, der er desuden et lille køkken, et baderum, et rum for en sygeplejerske samt klosetrum', meddeler Museet Psykiatrisk Hospital i Århus.

           Under en koleraepidemi i Hamburg i 1892 blev der på dansk side truffet omfattende beskyttelsesforanstaltninger ved grænsen: På Vedsted station blev der rejst et stort "Døckersk filttelt" til internering af syge eller "mistænkte" rejsende. Teltet stod i flere år, men en stormfuld nat blæste det omkuld og spredtes langt omkring, og kun kakkelovnene stod tilbage, oplyser Jernbanens historie : Vedsted.

Hvidding jernbanestation 1887-1923.Og så blev de brugt til soldater:I 1897 blev der stillet lidt penge til rådighed, men realiseringen af lejren skyldes i høj grad Cranils egen ihærdighed. Han begyndte i 1897 at opføre [Avedørelejren i Hvidovre].lejren ud fra den plan, han selv havde foreslået året før. Lærredsteltene blev delvis erstattet af såkaldte Døckerske Filttelte. I hvert telt kunne der være 10 soldater, der på gulvet hver havde deres madras med tæpper og lagner,skriver Historiens hus, Hvidovre.

20 Viggo Adler (1849-1921) redaktionssekretær på Politiken 1885-1897.

det lille udvalgsværelse nr. 3 ved enden af den lange garderobe. På mødet den 22. oktober enedes de tilstedeværende om at nedsætte et udvalg på fem personer til sagens videre fræmme.

Som den, der hidtil havde ledet forberedelserne, vilde man vælge mig til medlem af udvalget. Jeg ønskede kun at sætte sagen i gang, og frabad mig valget. Det hjalp ikke. Jeg måtte ind i udvalget, der tillige kom til at bestå af folketingsmand, professor Falbe-Hansen, landtingsmand Mads Strandskov , forhv. købmand i England V. Adler og redaktør Lavr. Jörgensen. Falbe-Hansen mældte sig fra efter en uges forløb, og blev afløst af folketingsmand (nu landtingsmand) Thomas Nielsen . I alt fald fik udvalget endelig denne sammensætning, inden det på Foreningens stiftelsesdag den 28. november 1882 måtte love at fort sætte sit arbejde som midlertidig bestyrelse det første år. Dermed gik det således til.

Fra: http://www.fredsakademiet.dk/library/dansk_fred.pdf